• Reaktion

Lyngby overvejer at hente Rezan Corlu permanent

Rezan Corlu, Lyngby
Getty Images
Annonce

Rezan Corlu har en købsoption i sin lejeaftale med Lyngby BK, som overvejer at hente ham permanent fra Brøndby IF

Lyngby BK hentede et flot point på udebane mod AGF søndag eftermiddag, da man spillede 1-1 på en svær bane i Aarhus.

De Kongeblås mål blev scoret tidligt i opgøret af lejesvenden Rezan Corlu, som har budt ind med gode præstationer mod efterårets afslutning, og det har fået medierne til at spekulere i, om Brøndby vil forsøge at hente offensivspilleren tilbage.

Det kommer dog ikke til at ske, fortæller Lyngby-træner Christian Nielsen, da man er sikret Corlu resten af sæsonen.

Cheftræneren afslører også, at man har mulighed for at købe kreatøren fri af sin kontrakt med Brøndby, da man har sikret sig en købsoption i lejeaftalen. Den overvejer Lyngby at gøre brug af.

“Rezan Corlu spiller indtil sommer i Lyngby. Samtidig har vi en option, som vi vil overveje at gøre brug af,” lyder det fra Christian Nielsen ifølge Ekstra Bladet.

Lyngby-direktør Birger Jørgensen udtaler desuden, at midlerne er der, hvis man ønsker at udnytte købsoptionen.

Corlu har dog ytret ønske om at få et gennembrud i Brøndby, hvilket i sidste ende kan sætte en stopper for et skifte.

Loading