Lyon-præsident: Fekir skal beslutte sig inden 1. januar

Lyons præsident Jean-Michel Aulas bekræfter, at Nabil Fekir har indtil slutningen af året til at finde ud af, om han ønsker at fortsætte i klubben

Nabil Fekir var millimeter fra et skifte til Liverpool i sommer, men problemer ved det obligatoriske lægetjek medførte, at handlen gik i vasken.

Derfor blev Fekir i Lyon efter VM-triumfen med landsholdet i Rusland, men rygterne om den franske offensivspiller er langt fra stilnet af siden da.

Både Chelsea og Bayern München er nemlig blevet rygtet interesseret i Lyons stjerne.

Mohamed Salah, Liverpool

Godt nyt for Liverpool: Salah gør comeback

Onsdag skal Liverpool møde Genk i Champions League, og modsat 1-1 kampen mod Manchester United i weekenden, er Mohamed Salah med i truppen

De konstante rygter om Fekirs fremtid er dog nu blevet for meget for Lyons præsident Jean-Michel Aulas, der ønsker et klart svar om fremtiden fra sin franske stjerne.

“Vi har ikke rigtig fundet en afklaring, selvom vi mødtes for tre uger siden. Vi er ved at finde ud af nogle ting omkring hans agent,” siger Aulas til Sports Mole og tilføjer:

“Målet er at få en klar og præcis udmelding fra ham inden slutningen af året. Jean-Pierre Bernes er stadig hans agent, men det bliver han måske ikke ved med at være fra nu af og indtil enden på hans (Fekirs, red.) kontrakt.”

Fekir har scoret fire mål og leveret fire assists i 14 kampe for Lyon i denne sæson.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her