Mål-Pål forventer at blive i Hobro

Hobro-angriberen Pål Alexander Kirkevold regner med fortsat at være Hobro-spiller, når transfervinduet lukker i slutningen af august

Hobro IK meldte tidligere på sommeren ud, at man var klar til at sælge ud af sine profiler, hvis de rigtige bud landede på bordet.

Mere præcist omhandlede det kantspilleren Edgar Babayan, angriberen Emmanuel Sabbi og den tidligere superligatopscorer Pål Alexander Kirkevold.

Sidstnævnte scorede et mål i Hobros 3-2-sejr mod Silkeborg IF fredag aften, og nordmanden har i flere sæsoner været et af Hobros varmeste salgsemner.

Han er dog ikke umiddelbart på vej videre denne sommer.

“Jeg forventer at være Hobro-spiller, når transfervinduet lukker. Jeg havde et lidt andet syn på det, før jeg blev skadet i sidste sæson. Dengang var jeg bestemt klar til at komme videre i karrieren,” siger Kirkevold.

Han blev skadet i superligapremieren mod Vejle i juli 2018, og den skade var med til at spolere hele sidste efterår. Han arbejder stadigvæk på at ramme samme niveau som inden skaden.

Rasmus Minor for Hobro IK, HOB, og Mart Lieder for SønderjyskE, SJE;

Optakt: Hobro IK – SønderjyskE

Hobro og SønderjyskE mødes søndag i Superligaens 10. runde, og her får du optakt til kampen - skader, karantæner og meget mere!

“Jeg vil virkelig gerne tilbage til den form, jeg var i. Dengang følte jeg mig uovervindelig og følte, at jeg kunne score i hver kamp.

#Træner Peter Sørensen er lidt efter mig og siger, at jeg er nødt til at hvile, og at jeg ikke kan møde op til kampe med trætte ben, så det er begrænset, hvor meget jeg kan presse mig selv,” siger angriberen, der understreger, at han arbejder hårdt på nå sit tidligere niveau.

På trods af en lang periode på sidelinjen og en efterfølgende periode, hvor han ikke har scoret lige så mange mål som i 2017/18-sæsonen, drømmer han stadig om en dag at skifte til en større adresse.

“Mine ambitioner er bestemt ikke dalet. Jeg kan stadig se mig selv i større klubber,” siger han.

Pål Kirkevold fik kælenavnet “Mål-Pål”, da han i efteråret 2017 scorede i 11 superligakampe i træk.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her