Sevilla blev sænket af et sent mål i forlænget spilletid og er ude af Europa League efter to medrivende opgør mod Slavia Prag, som endte 5-6 sammenlagt

Sevilla og danske Simon Kjær var rejst en tur til den tjekkiske hovedstad for at møde Slavia Prag i Europa League-ottendedelsfinalen, hvor de var tvunget til at score mål efter at have spillet 2-2 i det første opgør i Sevilla.

De fik dog en forfærdelig start, da forsvarspilleren Michael Ngadjui Ngadeu efter et lille kvarter scorede efter et hjørnespark, hvor han kastede sig ind i en løs bold i det lille felt og skabte eufori på Sinobo Stadium.

Sevilla kom bedre ind i kampen, som første halvleg skred frem, og et enkelt minut før pausefløjtet fik de tilkendt et straffespark. Det var den altid målfarlige angriber Wissam Ben Yedder, som skulle tage sig af forsøget fra 11-meter pletten. Franskmand bragede bolden sikkert ned i venstre målhjørne og bragte balance i regnskabet.

Det blev også en action-fyldt anden halvleg

Bare et minut skulle der gå på den anden side af pausen, før der blev dømt straffespark i den anden ende. Den centrale midtbanespiller Tomáš Souček tog sig sikkert af sparket og sendte på ny tjekkerne på sejrskurs.

Men igen kom de andalusiske gæster tilbage. Det var den tidligere FC Barcelona-angriber Munir El Haddadi, som sende en helflugter fra kanten af feltet i kassen. Slavia-målmand Ondřej Kolář kunne dårligt nå at reagere. 2-2 og opgøret var helt lige.

Sevilla tilbage på sejrskurs uden Simon Kjær

Joaquin Caparros havde valgt at se bort fra Simon Kjær i sin første kamp som Sevilla-træner, men vandt alligevel 1-0 ude over Espanyol

Efter det udlignende mål blev begge hold en smule mere påpasselige, og det dræbte kampen en lidt. Det var dog Sevilla, som kom frem til de største chancer, men de formåede ikke at score, og derfor gik kampen i forlænget spilletid.

Sevillas rutine kom til kort i den forlængede spilletid

Det var nogle trætte mandskaber, som mødte op til de ekstra to gange 15 minutters, men det så ud til, at Sevilla var mere rolige og formåede at holde overblik.

Efter bare syv minutter bragte de sig også på sejrskurs, da Quincy Promes sendte en bold ind i panden på Franco Vazquez, som stangede læderet i kassen til 3-2. Nu skulle Slavia Prag bruge to mål, og muligheden for straffespark var elimineret.

Slavia svarede dog hurtigt igen, da en gammel Superliga-kending i form af den tidligere Esbjerg fB-spiller Mick van Buren udlignede til 3-3. Tjekkerne manglede dog stadig et mål.

Målet så længe ud til at udeblive, men med to minutter tilbage af den forlængede spilletid fik ivorianske Ibrahim Benjamin Traoré ekspederet bolden i mål efter en omgang klumpspil i Sevilla-feltet. Stadion brød ud i jubel og kort efter fløjtede dommeren af.

Slavia vandt sammenlagt med 6-5 over Sevilla. Vanvittigt.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her