• Udtalelse

Målrettet Braithwaite: Jeg vender tilbage i en bedre udgave

Diego Llorente og Martin Braithwaite
Getty Images
Annonce

Martin Braithwaite har været en tur på de sociale medier for at forsikre om, at han vender tilbage i en ny og forbedret udgave

Martin Braithwaite ligger ikke på den lade side under corona-nedlukningen – heller ikke på de sociale medier.

Barcelona-danskeren opdaterer tit med motiverende beskeder, og han lover nu at vende tilbage fra lockdown i en forbedret version af, hvad vi tidligere har set.

“Jeg arbejder på alle spillets små detaljer, der måske bliver overset i løbet af turneringen, så I kan forvente, at jeg kommer tilbage i en bedre udgave,” lyder det fra Braithwaite.

Angriberen fik en forrygende start på tilværelsen i Barcelona, hvor han leverede flere gode præstationer i de tre kampe det blev til, inden La Liga blev sat på standby.