• Nyhed

Mæhle om stigende interesse: Jeg skal have den rigtige mavefornemmelse

Annonce

Joakim Mæhle er blevet rygtet til et hav af storklubber, men han tager det hele med ophøjet ro

Sevilla, Napoli, Dortmund, Atletico Madrid og Manchester United.

Det er blandt klubberne, der er meldt interesseret i Joakim Mæhle. Den 22-årige dansker har haft en forrygende sæson i Genk, og interessen har derfor været stigende gennem længere tid.

Hovedpersonen har selv hørt om interessen, men han tager hele situationen med ro.

“Men jeg kender det kun som interesse – eller det gør jeg ikke engang, det gør jeg først nu, når du nævner klubberne. Jeg har selvfølgelig hørt nogle af dem før, men der er meget forskel på, om der er interesse eller noget konkret. Det skal også være den rigtige mavefornemmelse for mit vedkommende. Det betyder mere for mig, end hvilke klubber det er,” siger Mæhle i et interview med BT.

Joakim Mæhle er i disse dage samlet med U21-landsholdet.