• Nyhed

Makienok og co. har 8 kampe på 22 dage

Simon Makienok, Dresden
Getty Images
Annonce

Dynamo Dresden får sin sag for den kommende måneds tid, hvor der venter et maksimalt presset kampprogram

De to Budesligaer i Tyskland åbnede i sidste weekend igen efter mere end to måneders corona-pause, men ikke alle hold kom i aktion.

Dynamo Dresden havde i kontrollen registreret to positive prøver i spillertruppen, heriblandt danske Simon Makienok, og derfor blev alle mand sendt i 14 dages karantæne.

Nu har man dog igen testet spillerne, og denne gang er der ikke fundet spor af COVID-19, hvilket betyder, at man sender truppen tilbage på træningsbanen denne lørdag. Det skriver Dynamo Dresden på sin hjemmeside.

Tilfældene har dog gjort, at klubbens to første kampe er blevet udskudt, så man først starter op igen den 31. maj, hvor Dynamo tager imod Stuttgart.

Det giver et yderst presset resterende kampprogram, hvor der venter hele otte kampe på kun 22 dage. Det givet et snit på mindre end tre dage per kamp.

Dynamo Dresden

2. Bundesliga-mandskabet har dog stadig en enkelt unavngiven spiller i karantæne, da han har været i kontakt med et medlem af trænerstaben, der for nylig blevet testet positiv.

Hvis du ikke allerede har hentet ronaldo.com-appen, hvor du får de seneste nyheder og videoer fra dansk og international fodbold, kan du hente den lige her.