• Udtalelse

Malmö-dansker kritiserer svensk ligastruktur

Anders Christiansen, Malmö FF
Getty Images
Annonce

Anders Christiansen og Malmö FF spiller forårets første betydende kamp på torsdag i Europa League mod Wolfsburg

Sammen med FC København avancerede Malmö FF også til forårets 1/16-finaler i Europa League, som sparkes i gang denne torsdag.

I modsætning til FCK har svenskerne dog endnu ikke fået en gældende kamp i benene på denne side af nytåret, og det skyldes, at Allsvenskan først starter op i april.

Derfor er klubbens dansker Anders Christiansen ikke sikker på spillernes form, og det får den svenske ligastruktur skylden for.

“Så længe strukturen er, som den er i Allsvenskan, hvor sidste kamp var i november, er det svært at forberede sig til en kamp i februar. Når du ikke spiller en betydende kamp, er det svært at finde det samme niveau, som vi skal ramme i morgen. Vi har spillet en masse træningskampe, men vi ved, at det bliver svært i de første 15-20 minutter, før vi finder på plads,” forklarer ‘AC’ til svenske Expressen og fortsætter:

“Det er en større diskussion, som jeg ikke tror, vi har tid til nu, men du har brug for en ligastruktur, der er meget anderledes, hvis du vil måle dig med resten af Europa.”

Malmös første turneringskampe i denne sæson er de kommende opgør mod Wolfsburg.