• Udtalelse

Manchester City-back forklarer: Svært at genvinde ligaen

Getty Images
Annonce

Benjamin Mendy beretter om god stemning i Manchester City på trods af et stort Liverpool-forspring og giver en forklaring på de mange pointtab

I de sidste par sæsoner har Manchester City været noget nær uovervindelige. For to år siden hentede klubben 100 point, og i sidste sæson blev det til 98 af slagsen.

Begge gange vandt klubben Premier League, men i år ser det særdeles svært ud for The Citizens efter deres første 23 kampe.

Liverpool har et forspring på 13 point og ikke mindst to kampe i baghånden. Men det tænker de ikke så meget på i Manchester City, fortæller Benjamin Mendy.

“Vi håndterer det. Når et andet hold gør det godt, kan man ikke være irriteret eller sur. Vi ved, at når man starter en sæson efter at have vundet ligaen, skal man næsten vinde alle kampe. Det er sandheden. Ingen kan brokke sig,” udtaler han ifølge Goal.com og tilføjer:

“De (Liverpool, red.) er et godt hold, som bare vinder og vinder, så i vores omklædningsrum fokuserer vi kun på os selv.”

Mendy slår desuden fast, at det kan være særdeles svært at genvinde Premier League sæsonen efter en triumf.

“Når man har vundet to titler, eller bare en enkelt, bliver næste sæson ikke nem. Det har vi set med andre hold, som har vundet titlen og derefter ikke er kommet med i Champions League året efter,” siger han.

Lørdag spillede Manchester City 2-2 mod Crystal Palace og tabte dermed endnu et skridt i mesterskabskampen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.