• Transfer

Manchester City melder sig ind i kampen om Napoli-stopper

Annonce

Manchester United har angiveligt i længere tid været lune på Napolis Kalidou Koulibaly, men nu kan De Røde Djævle se frem til hård konkurrence fra bysbørnene

Kalidou Koulibaly har i et godt stykke tid været på Manchester Uniteds radar over mulige indkøb til klubbens noget skrøbelige defensiv.

Napoli har dog holdt fast i deres forsvarsstjerne med næb og kløer, og derfor har det endnu ikke været muligt for Ole Gunnar Solskjær og kompagni at lokke ham væk fra det italienske.

Nu er en ny forhindring ved at tage form, idet Manchester City ifølge Goal.com har planer om at hente Koulibaly til sommer.

Også Real Madrid har senegaleseren på deres liste over mulige, kommende indkøb, så der kan meget vel blive hård kamp mellem nogle af Europas største klubber om netop Koulibaly i de kommende transfervinduer.

Napoli har angiveligt allerede udpeget Athletic Bilbaos Unai Nunez, som en potentiel afløser for Koulibaly, hvilket blot øger mistanken om, at stopperen er på vej væk.

Loading