• Nyhed

Manchester United fejrer vanvittig rekord

Getty Images
Annonce

Når Marcus Rashford eller en anden af Manchester Uniteds egne akademispillere løber på banen i dag, så er det 4000. kamp i træk, at det sker for klubben

Det er ikke en rekord, man ser hver dag. Faktisk har den været undervejs i 82 år. Så lang tid har det nemlig taget at spille 4.000 kampe for Manchester United.

For når De Røde Djævle løber på banen i dag, så bliver det med en rekord, som næppe bliver slået, og som de kun kommer til at udbygge for hver kamp.

Det er nemlig 4.000. kamp i træk, at en spiller fra klubbens eget akademi er med i truppen til en førsteholdskamp. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Denne stime af kampe begyndte allerede i 1937, og siden har der hele tiden været en akademispiller med. Gennem årene har spillere som George Best, Duncan Edwards, Ryan Giggs, Sir Bobby Charlton, Mark Hughes, Paul Pogba, Marcus Rashford og mange flere været med til at skabe denne rekord.

“Akademiet er en stor del af hvem vi er som klub, og hvad vi gerne vil opnå. Vi vil gerne udvikle unge spillere, som er talentfulde nok til at bære Manchester United-trøjen, men også til at udvikle personer, som er ydmyg, selvsikre, disciplineret og kreative,” siger Ed Woodward og tilføjer:

“Denne milepæl giver os også mulighed for at reflektere over de hold og personer, som har været med til at bringe United så meget succes og minde os om, hvor vigtig udviklingen af den næste generation af talenter er.”

Kampen er mod Everton og begynder klokken 15.

Loading