• Transfer

Mandagens transferrygter: Conte går efter Kanté

N'Golo Kanté, Chelsea
Getty Images
Annonce

Inter lurer på at overtale Chelsea til et salg af N’Golo Kanté. Læs om dette og meget mere i dagens transferrygter

N’Golo Kanté har efterhånden mistet sin status som stjernespiller i Chelsea, efter skader og taktiske ændringer under Frank Lampard har mindsket franskmandens rolle på midtbanen.

Derfor er London-mandskabet ikke afvisende over for et salg af midtbanemanden, og det vil Antonio Conte og Inter angiveligt forsøge at udnytte. (Gazzetta dello Sport)

United går ind i kampen om Chilwell

Der har ikke været samme problemer på venstrebacken i Manchester United i denne sæson, som der tidligere har været, da Luke Shaw har holdt sig skadesfri, mens unge Brandon Williams viser lovende takter.

Alligevel skulle Ole Gunnar Solskjær og co. være trådt ind i kampen om Leicesters eftertragtede Ben Chilwell, som også jagtes af Manchester City og Chelsea. (Sun)

Russisk interesse for Lovren

Dejan Lovrens dage i Liverpool synes talte, efter kroaten efterhånden er dalet ned gennem hierarkiet i midterforsvaret, hvor Jürgen Klopp foretrækker både Joe Gomez og Joel Matip som makker til Virgil van Dijk.

Derfor ligner det et klubskifte denne sommer, og her skulle den russiske storklub Zenit være blandt bejlerne til at snuppe 31-årige Lovren. (Liverpool Echo)

Nu vil Havertz væk

Bayer Leverkusen glippede lige akkurat en plads i næste sæsons Champions League, og det kan få store konsekvenser for anstrengelserne i at holde på stjernen Kai Havertz.

Den 21-årige landsholdsspiller er nemlig ikke interesseret i at spille Europa League. Derfor er det yderst vigtigt for Chelsea at kvalificere sig, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at snuppe Havertz. (Bild)

Bayern ude efter fransk PL-duo

Bayern München kan potentielt miste tre mand på mitdbanen denne sommer, da det ligner et exit til Javi Martínez og Thiago, mens Corentin Tolisso også kan forsvinde.

Derfor er man på udkig efter nye folk til de centrale positioner, og her er der rygter om den franske Premier League-duo Tanguy Ndombele og Tiemoue Bakayoko fra henholdsvis Tottenham og Chelsea. (Le 10 Sport)

Engelsk retur til Gerrard?

Steven Gerrard kan være på vej til et retur til engelsk fodbold, da Liverpool-legenden rygtes på vej til Championship. Læs mere herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.