• Transfer

Mandagens transferrygter: Inter med ambitiøst bud på City-stjerne

Sergio Agüero, Manchester City
Getty Images
Annonce

Inter ser ud til at være seriøse omkring Manchester Citys Sergio Agüero. Læs om dette og meget mere i mandagens transferrygter

Inter Milan har været glade for at hente erfarne spillere i den engelske Premier League. Senest har de hentet danske Christian Eriksen i Tottenham, Romelu Lukaku, Alexis Sánchez og Ashley Young i Manchester United, og Victor Moses fra Chelsea på et lejeophold.

Nu har de angiveligt øjnet endnu en profil fra den bedste engelske række. Daily Mail skriver, at Milano-klubben inden længe vil afgive et ambitiøst bud på Manchester City-stjernen Sergio Agüero, som de håber at kunne lokke til Serie A.

Inter nærmer sig også Hakimi

Højreback-positionen skal også forstærkes hos Inter, og her fortæller direkter Giuseppe Marotta, ifølge Goal, at man er i fremskredne forhandlinger med Achraf Hakimi, der vender tilbage til Real Madrid fra lejeopholdet i Borussia Dortmund denne sommer.

Det er allerede gjort klart, at Dortmund ikke kan leve op til Real Madrids økonomiske krav, og at de derfor ikke kommer til at købe ham, hvilket er en situation, Inter vil udnytte.

Manchester City øjner Pablo Moreno

Den unge midtbanespiller Pablo Moreno skiftede i 2018 fra FC Barcelona til Juventus, og selvom han stadig begår sig på U19-holdet har han vakt interesse hos den engelske storklub Manchester City.

Goal skriver, at The Citizens vil hente Moreno i en byttehandel, der sender den portugisiske kantspiller Felix Correia i den anden retning.

Kalou er på vej til Brasilien

Den ivorianske kantspiller Salomon Kalou har kontraktudløb i Hertha Berlin denne sommer, og efter seks år i klubber, ser han nu ud til at være på vej væk.

Ifølge Yahoo Sports er den tidligere Chelsea-spiller på vej til brasiliansk fodbold, hvor Botafogo står klar med en kontrakt.

Arthur-Pjanic handlen sker i morgen

Nu ser det hele ud til at være på plads angående handlen, der sender Miralem Pjanic til FC Barcelona og Arthur til Juventus. Du kan læse mere om detaljerne i transferen i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.