• Transfer

Mandagens transferrygter: Inter vil have billig Real-stjerne

Getty Images
Annonce

Inter vil forsøge at hente en billig Luka Modric i Real Madrid. Læs om dette og meget mere i mandagens transferrygter

Inter er i gang med at forhandle med Christian Eriksens agent Martin Shoots, men selvom det skulle lykkes italienerne at lokke danskeren til Milano, vil det ikke udelukke at hente flere profiler.

For akkurat som Eriksen, har Real Madrids Luka Modric også kontraktudløb til sommer, og den situation har Inter tænkt sig at udnytte. (Sport)

Der nævnes ikke noget om, hvorvidt det bliver til januar, hvor han kan hentes for et mindre beløb, eller til sommer hvor han kan hentes gratis.

Tottenham er interesseret i Leicester-angriber

Tottenham må muligvis undvære Harry Kane i resten af sæsonen, og derfor kigger de sig naturligvis om efter en forstærkning til angrebet i indeværende transfervindue.

Der har været nævnt flere spillere, og AC Milans Krzysztof Piatek har været det varmeste emne, men de rygter er stilnet en smule af.

I stedet skulle The Lilywhites nu være interesseret i at hente Islam Slimani, der i denne sæson er udlejet fra Leicester City til AS Monaco. (Telegraph)

City og Barcelona er i kamp om Bastoni

Både FC Barcelona og Manchester City er i øjeblikket en smule tyndt besat i forsvarskæden, og derfor ser de sig om efter forstærkninger.

Her skulle de begge have fået øjnene op for den unge Inter-forsvarer Alessandro Bastoni.

De to storklubber har begge afgivet bud på den 20-årige stopper, men indtil videre er de også blevet afvist. (La Gazetta dello Sport)

Real Madrid vil afsløre købet af Reinier i dag

Real Madrid skulle allerede have sikret sig Flamengos Reinier Jesus, men der er endnu ikke offentliggjort noget.

Dette skulle dog ske i dag, hvor den brasilianske midtbanespiller fylder 18 år. (AS)

Los Blancos kommer angiveligt til at betale 219 millioner kroner for det unge stortalent.

Liverpool vil også hente ungt blod til midtbanen

Akkurat som Real Madrid har de forsvarende Champions League-vindere Liverpool også planer om at hente en ung midtbanespiller med et stort potentiale.

Der er tale om den blot 17-årige portugiser Pedro Brazao, der i øjeblikket spiller i OGC Nice. (RMC Sport, via Mail)

Mediet nævner intet om en konkret pris.

Atlético nægter at betale overpris for Cavani

Edinson Cavani ser ud til at være fortid i PSG. Og med et forestående kontraktudløb i klubben, børe uruguayaneren kunne hentes billigt i denne måned.

Derfor har Atlético Madrid heller ikke tænkt sig at betale ret meget for angriberen. Den spanske hovedstadsklub skulle have tilbudt PSG omkring 75 millioner kroner for den 32-årige skarpretter. (L’Equipe)

De forsvarende franske mestre regner dog med at kunne få mere for Cavani.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.