• Transfer

Mandagens transferrygter: Martínez et skridt nærmere Barcelona-skifte

Lautaro Martínez, Inter
Getty Images
Annonce

Lautaro Martínez ser ud til at nærme sig et skifte til FC Barcelona. Læs om dette og meget mere i dagens transferrygter

Der har sæsonen i gennem været rygter, der sender Inters Lautaro Martínez til FC Barcelona, men senest har Serie A-klubbens vicepræsident, Javier Zanetti, manet snakken til jorden.

Et fremtidigt skifte skulle dog ikke være af bordet af den grund, for Martínez’ agent Sergio Zárate udtaler, at en tur til Camp Nou bestemt er en mulighed. (Fox Sports)

Manchester United fører kapløbet om Sancho

Et andet varmt navn på det europæiske fodboldmarked er Jadon Sancho, der ligeledes er blevet rygtet til flere store adresser.

De fleste meldinger sender englænderen tilbage til Manchester – dog den røde del af byen – og United skulle da også være stortalentets førsteprioritet. Real Madrid skulle også stadig være inde i billedet. (Diario Madridista)

Barcelona gør klar til Ndombélé-køb

Tidligere på måneden opstod et interessant rygte, der koblede Barcelona sammen med et køb af Tottenhams midtbanespiller Tanguy Ndombélé.

Franskmanden har endnu ikke vist forrygende form i Premier League-klubben, men Barcelona er alligevel stadig klar på at tilknytte Ndombélé. (Daily Star)

Chelsea prøver igen med Mertens

Rygterne om Dries Mertens er derimod kølet af på det seneste, efter belgieren næsten allerede var sendt afsted mod London-klubberne Chelsea og Arsenal.

Nu vil førstnævnte dog prøve med et nyt bud på Mertens, der til sommer har kontraktudløb i Napoli. (Gazetta dello Sport)

Mkhitaryan for dyr for Roma

Henrikh Mkhitaryan har spillet sæsonen på leje i AS Roma, der i sommer hentede armeneren i Arsenal, og Serie A-klubben er angiveligt klar på at gøre aftalen permanent.

Romerne er dog ikke villige til at betale de godt 190 millioner kroner, som Premier League-mandskabet kræver. (Calciomercato, via Daily Star)

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.