• Transfer

Mandagens transferrygter: PSG går ind i kampen om norsk angriber

Thomas Tuchel, PSG
Getty Images
Annonce

Et noget overraskende skandinavisk navn kan være på vej til Paris Saint-Germain. Læs om dette og meget mere i mandagens transferrygter

Bournemouth må i næste sæson ned i den engelske Championship, og derfor er der med garanti flere af holdets profiler, der søger nye græsgange.

En af disse er den norske angriber Joshua King, der har skabt interesse blandt flere Premier League-klubber.

Nu har en af de største klubber i Europa angiveligt også meldt sig på banen. I hvert fald skriver tabloidmediet The Sun, at PSG nu har planer om at hente den 28-årige nordmand.

Samme medie skriver, at både Lazio og AS Roma følger hans situation tæt.

Liverpool planlægger køb af Brooks

Også Liverpool har øjnet chancen for at sikre sig noget kvalitet til bredden hos nedrykkerne Bournemouth.

Det er igen The Sun, der kan fortælle, at Jürgen Klopp og Co. skulle være klar til at købe den 23-årige waliser David Brooks.

Mediet skriver, at The Reds skulle være klar med hele 290 millioner kroner for kantspilleren, der stadig har to år tilbage af sin kontrakt med The Cherries.

Barcelona vil lokke Silva væk fra City

FC Barcelona leder konstant efter forstærkninger, og nu har de angiveligt udset sig Manchester Citys Bernardo Silva.

Den catalanske gigant håber ifølge The Telegraph på at kunne overbevise Pep Guardiola og Co. om, at det giver mening for dem at inkludere Silva i en handel, der sender højre backen Nelson Semedo den anden vej.

City har netop hentet Ferran Torres, og da de også har Riyad Mahrez på højrekanten, giver det måske mening, at man lader Silva gå imod at få noget kvalitet ind på højre backen.

Martínez advarer Arsenal

Emiliano Martínez har været blandt de bedste målmænd i Premier League, efter at førstekeeper Bernd Leno udgik med en skade.

De flotte præstationer kan dog betyde, at Martínez ikke længere vil stille sig tilfreds med en backup-rolle, når Leno vender tilbage.

Evening Standard skriver, at han har advaret Arsenal om, at han ønsker at skifte væk, hvis ikke han kan garanteres kampe for førsteholdet i den kommende sæson.

Hvem kan bruge Coentrao?

Fabio Coentrao var egentlig gået på fodboldpension, men nu har den tidligere Real Madrid-back pludselig ombestemt sig.

Han vil angiveligt genoptage karrieren, hvilket du kan læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.