• Transfer

Mandagens transferrygter: Real har Arsenal-stjerne som backup-plan

Pierre-Emerick Aubameyang, Arsenal
Getty Images
Annonce

Real Madrid har udset sig Pierre-Emerick Aubameyang, hvis førsteprioriteten til angrebet glipper. Læs om dette og meget mere i mandagens transferrygter

Med Karim Benzema, der i år runder 33 år, og en Luka Jovic, der har underpræsteret gevaldigt, vil Real Madrid denne sommer på jagt efter en ny angriber.

Førsteprioriteten skulle være det norske stortalent Erling Braut Håland, men hvis den handel skulle glippe, har Los Blancos udset sig Arsenal-stjernen Pierre-Emerick Aubameyang som en backup-plan. (Express)

Mkhitaryan håber at kunne blive i Rom

Arsenal-kanten Henrikh Mkhitaryan skiftede sidste sommer fra Arsenal til AS Roma på en lejeaftale.

Dette ophold har armeneren været utrolig glad for, og hvis han selv kan bestemme, vender han ikke hjem til London-klubben denne sommer.

Mkhitaryan ønsker nemlig at veksle lejeaftalen til en permanent af slagsen med den italienske hovedstadsklub. (Mail)

Xavi er klar til trænerrollen i Barcelona

Den tidligere FC Barcelona-anfører Xavi Hernández var angiveligt en af de personer, der i januar fik tilbudt jobbet som cheftræner i klubben efter Ernesto Valverdes fyring.

På daværende tidspunkt takkede klublegenden pænt nej, men nu er den tidligere midtbanestrateg klar, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

Real Madrid har udset sig Igor Gomes

Real Madrid har i de seneste sæsoner været glade for at hente unge brasilianske spillere, og det ser ikke ud til, at denne sommer bliver nogen undtagelse.

I hvert fald skriver den spanske avis AS, at man har udset sig den 21-årige midtbanespiller Igor Gomes, der til dagligt spiller i Sao Paolo.

Mediet vurderer, at Gomes kommer til at koste i omegnen af 375 millioner kroner.

Newcastle vil nappe gratis Burnley-duo

De to Burnley-midtbanespillere Robbie Brady og Jeff Hendrick har kontraktudløb med klubben denne sommer, og den situation vil Newcastle United udnytte.

Ifølge Newcastle Chronicle vil de forsøge at lokke dem begge til St. James Park.