• Nyhed

Mané tilbage i træning efter skade i låret

Sadio Mané, Liverpool
Getty Images
Annonce

Sadio Mané er nu kommet sig så meget over sin skade, at han er begyndt at træne med resten af holdet igen

Da Liverpool vandt med 2-1 mod Wolverhampton for 18 dage siden, pådrog Sadio Mané sig samtidig en skade i låret.

Den har siden holdt ham ud på sidelinjen, men nu er senegaleseren vendt tilbage på træningsbanen. Det oplyser klubben på deres hjemmeside.

Sadio Mané missede Premier League-kampene mod West Ham og Southampton, ligesom han heller ikke var med i den første FA Cup-kamp mod Shrewsbury.

Midtbane-slideren James Milner er ligeledes tilbage på træningsbanen, efter han også har døjet med en skade i låret.