• Nyhed

Maraton-kampdage og CL-format: Så vildt bliver det nye Premier League-koncept

Premier League
Getty Images
Annonce

Der er gode nyheder for alle os Premier League-fans, der ikke ved noget bedre end at bruge hele dagen foran skærmen med engelsk bold!

Hvis alt går efter planen, kommer Premier League-sæsonen til at blive genoptaget d. 12. juni, og da sæsonen skal spilles færdig, inden der tages hul på den nye i august, bliver det et presset kampprogram.

Ifølge det engelske medie The Mirror er der planlagt en vild afslutning på sæsonen, hvor der i weekenddagene vil blive afholdt et rent fodboldmaraton.

De kan fortælle, at der vil blive spillet fem kampe hver lørdag og søndag. Den første kamp spilles kl. 13.00, og de efterfølgende kommer kl. 15.00, kl. 17.00, kl. 19.00 og den sidste bliver spillet kl. 21.00.

Der vil altså blive rig mulighed for at få brugt nogle timer i weekenden med PL-bold foran flimmeren.

Derudover kan mediet også fortælle, at tv-stationerne vil presse to midtuge kampe ind tirsdag og onsdag, hvor der vil blive spillet kampe kl. 19.00 og 21.00 – akkurat som vi kender det fra Champions League-formatet.

Klubberne er efterhånden også ved at være godt sultne efter at komme i gang igen, og de efterlyser mere kontakt til træningerne, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.