Markus Holgersson er fortid i AaB

Den 32-årige forsvarsspiller har fået ophævet kontrakten med Hele Nordjyllands Hold og er derfor fortid i klubben, som han skiftede til sidste sommer.

Efter Jores Okores skifte fra FCK til AaB var der lang vej til spilletid for den svenske midtstopper, og derfor er parterne blevet enige om at skilles et år før kontraktudløb.

Sportsdirektør Allan Gaarde udtaler til aabsport.dk:

”Vi har været glade for den professionelle tilgang, Markus har haft gennem tiden i AaB, og vi sætter pris på den indsats, han har leveret i den forgangne sæson. Efter tilgangen af en ny forsvarsspiller i Jores Okore er vi og Markus blevet enige om, at han får muligheden for at finde en anden klub, hvor han kan få fast spilletid.”

Denmark vs Wales - UEFA Nations League

Landsholdsspiller åben for AaB-comeback

Henrik Dalsgaard er klar på flere udlandseventyr men afviser ikke et skifte tilbage til AaB, når tiden i engelske Brentford FC er slut

Markus Holgersson ser tilbage på en fin tid i Nordjylland:

”Jeg har været glad for tiden i AaB. Jeg har trivedes enormt godt i klubben, og Aalborg er en skøn by. Alle omkring klubben har været venlige og imødekommende, og især holdkammeraterne har været nogle super gode mennesker, så jeg ønsker AaB alt mulig held og lykke fremover”, udtaler den svenske midtstopper til aabsport.dk.

Den 32-årige forsvarsspiller nåede at spille 31 kampe og score tre mål for Hele Nordjyllands Hold.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her