• Reaktion

Med fortid i FCK: Derfor stiller tidligere anfører op i Brøndbys showkamp

Getty Images
Annonce

Michael Gravgaard var ikke et sekund i tvivl om, at han ønskede at deltage i Thomas Kahlenberg og Daniel Aggers velgørenhedskamp på trods af sin FCK-fortid

Fra 2005 til 2008 spillede Michael Gravgaard i FC København og var sågar anfører i en periode.

Derfor kunne det falde nogle for brystet, at den tidligere forsvarsspiller har valgt at stille op i den velgørenhedskamp, som Thomas Kahlenberg og Daniel Agger har stablet på benene i Brøndby.

Bortset fra 250.000 kroner, som vil blive doneret til Læger Uden Grænsers kamp mod coronavirussen, vil overskuddet fra kampen nemlig ryge direkte i Brøndbys klubkasse.

Gravgaard slår dog fast, at han ikke har sagt ja til at deltage i showkampen for at støtte de blågule økonomisk, men fordi han vil vise samfundssind.

“For mig handler det mere om at udvise samfundssind frem for at støtte Brøndby økonomisk,” udtaler han til Ekstra Bladet og tilføjer, at han gerne så flere af sådanne kampe med tidligere klublegender blive arrangeret i fremtiden.

Du kan læse mere om showkampen mellem Brøndby Legends og Superligaen Allstars i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.