• Transfer

Medie: AC Milan henter tidligere Leipzig-chef til superstilling

1. FSV Mainz 05 v RB Leipzig - Bundesliga
Getty Images
Annonce

Ifølge Bild er AC Milan tæt på at kunne hente den tidligere Leipzig-sportsdirektør Ralf Rangnick ind til samme rolle sideløbende med jobbet som cheftræner

Det er ikke blot på spillerfronten, at AC Milan er i gang med en oprydning. Efter alt at dømme kommer der også udskiftninger på ledelsesgangene.

Den tyske avis Bild skriver, at storklubben er tæt på at kunne præsentere Ralf Rangnick, der i øjeblikket besidder stillingen som ‘Head og International Relations and Scouting’ i Red Bulls afdelinger i New York og Brasilien.

Ifølge planen skal Rangnick overtage funktionen som sportsdirektør i AC Milan, mens han også bliver installeret som ny cheftræner. Det hele kommer til at ske til sommer.

Tyskeren havde i sidste sæson en lignende stilling i RB Leipzig, hvor han varetog begge opgaver. Jobbet som sportsdirektør havde han siden 2012.

AC Milan ligger i skrivende stund nummer otte i Serie A under cheftræne Stefano Pioli.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.