• Transfer

Medie: Ajax og FC København kæmper om Göteborg-talent

Getty Images
Annonce

Ifølge mediet Scorenigeria har både Ajax og FC København IFK Göteborgs Alhassan Yusuf på blokken

Alhassan Yusuf er endnu ikke et navn, som danske fodboldfans kender meget til, men det kan snart ændre sig.

FC København skulle nemlig være yderst interesseret i at hente midtbanespilleren fra IFK Göteborg til klubben. Det skriver Scorenigeria.

Den danske hovedstadsklub får dog ifølge mediet hård konkurrence fra den hollandske storklub Ajax, som også vil have fingre i den 19-årige spiller.

“Ajax og København har holdt øje med spillere i noget tid nu, og det er muligt, at han kan være på vej mod et skifte, når transfervinduet åbner igen,” lyder det fra en anonym kilde ifølge mediet.

Yusuf blev i 2019 kåret til årets unge spiller i Allsvenskan, og det fik rygter om interesse fra Premier League til at blusse op.

Men nu nævnes Ajax og FC København altså som de to største bejlere.