• Transfer

Medie: Ajax smider mindre millionbeløb for Silkeborg-talent

Erik ten Hag, Ajax
Getty Images
Annonce

Ifølge det hollandske medie De Telegraaf giver Ajax mindre end 1 million euro for Silkeborgs Gustav Munk Dall

Forleden florerede et rygte om, at Silkeborgs 17-årige Gustav Munk Dall var i Ajax’ søgelys, og nu er det skifte angiveligt kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed.

Ifølge det hollandske medie De Telegraaf mangler Silkeborg-talentet blot at overstå lægetjekket, førend han kan kalde sig Ajax-spiller.

Mediet skriver desuden, at den hollandske storklub giver mindre end 1 million euro, hvilket svarer til 7,5 millioner kroner, for danskeren.

Dall er tidligere blevet rygtet til Valencia, men alt tyder altså på, at Ajax har vundet kampen om den talentfulde angriber.

I december 2019 var Silkeborg-spilleren til prøvetræning i netop Ajax, og det er altså blandt andet her, at han har overbevist klubben om sine evner.

Dall er en del af Silkeborgs U19-hold og har ikke fået debut på klubbens førstehold.

Har du ikke allerede downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan blive opdateret på de seneste nyheder fra fodboldverdenen, kan du gøre det via linket nedenfor.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.