• Transfer

Medie: Arsenal overvejer byttehandel med Lacazette og Atletico-franskmand

Alexandre Lacazette, Arsenal
Getty Images
Annonce

Ifølge det spanske medie AS er Arsenal ikke afvisende overfor at sende Alexandre Lacazette til Atletico Madrid og få Thomas Lemar den anden vej

Alexandre Lacazette er angiveligt en af de spillere, som Diego Simeone og Atletico Madrid gerne ser hjælpe klubben til at score flere mål.

Og heller ikke franskmandens nuværende klub Arsenal skulle være afvisende over for at lade angriberen gå.

Det skriver det spanske medie AS, som beretter, at The Gunners til gengæld kræver at få Thomas Lemar i bytte.

Lacazette og en række andre Arsenal-spillere bragte forleden sig selv i fedtefadet, da de blev taget på fersk gerning i færd med at inhalere lattergas.

Om den sag har noget med den mulige transfer at gøre skal være usagt, men angriberen er nok ikke den mest populære mand i klubben lige nu.

Du kan læse hele historien om Arsenal-spillernes noget uheldige eskapader herunder.