• Transfer

Medie: Aubameyang tæt på ny storslået Arsenal-aftale

Pierre-Emerick Aubameyang
Getty Images
Annonce

Ifølge Daily Mail er Arsenal ganske tæt på at blive enige med klubbens stjerne Pierre-Emerick Aubameyang om en kontraktforlængelse gældende for tre år

Pierre-Emerick Aubameyang har hamret kasser på stribe ind for Arsenal siden sin ankomst til klubben i begyndelsen af 2018.

Med kontraktudløb næste sommer har der dog hersket tvivl om, hvorvidt angriberen ville forlade klubben enten nu eller næste sommer på en fri transfer, men bekymrede Arsenal-fans kan muligvis snart ånde lettet op.

Daily Mail skriver nemlig, at The Gunners’ er meget tæt på at blive enig med Aubameyang om en kontraktforlængelse, som vil betyde, at klubben har papir på spilleren frem til 2023.

Mediet mener desuden at vide, at Aubameyang kommer til tjene intet mindre end 250.000 engelske pund om ugen, hvilket svarer til lidt over 2 millioner danske kroner på ugentlig basis.

Angriberen er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona, men catalanerne ser i stedet ud til at have kastet deres kærlighed på Inters Lautaro Martinez.

Du kan læse om dagens saftigste transferrygter fra de største fodboldligaer i Europa her:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.