• Nyhed

Medie: Balotelli kan forlade Brescia før tid

Mario Balotelli, Brescia
Getty Images
Annonce

Mario Balotelli og Brescia ser ud til at være på vej hver deres vej. Angriberen kan smutte allerede inden sæsonen er ovre

Hvis Brescia rykker ud af Serie A, så kan Mario Balotelli frit forlade klubben denne sommer på trods af to års yderligere kontrakt. Brescia ligger sidst i tabellen med hele ni point op til den rigtige side af nedrykningsstregen. Med andre ord kan den karismatiske og kontroversielle angriber meget vel ende væk fra sin egen lokalklub.

Men Balotelli og Brescia venter måske ikke til efter sæsonen med at bryde ægteskabet. Italieneren er ikke mødt op til træning i denne uge, og nu beretter italienske medier, at spiller og klubpræsident Massimo Cellino vil holde et møde om at stoppe samarbejdet med omgående virkning.

Tidligere på ugen bekræftede Brescia-præsidenten, at Balotelli nok snart var en færdig mand i klubben. Læs mere om den historie herunder. Hvad næste skridt kan være for ‘Super Mario’ melder historien ikke noget om.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.