• Transfer

Medie: Barcelona afviser nyt kæmpebud på Fati

Ansu Fati, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Manchester United har angiveligt hævet sit bud på Ansu Fati, men FC Barcelona afviser igen de ivrige englændere

Det ser ud til, at Ole Gunnar Solskjær har kastet kærligheden på FC Barcelonas unge komet, Ansu Fati – i hvert fald hvis man skal tro de seneste rygter.

For halvanden uge siden kom det nemlig frem, at Manchester United skulle have budt svimlende 750 millioner kroner for Fati, men det bud blev prompte afvist af catalanerne.

Nu skulle der dog være sendt endnu et tilbud afsted til Barcelona, og denne gang har summen fået et nøk opad med yderligere 375 millioner i præstationsbonusser. Det skriver The Times.

Igen har La Liga-klubben dog afvist tilnærmelserne, da man kun vil sælge, hvis Fatis frikøbsklausul på 1,3 milliarder kroner bliver indfriet.

Det har efter sigende stillet United i venteposition for at se, om Barcelona mislykkes med at hente penge på spillersalg til sommer, hvilket potentielt kan fremtvinge et salg af Fati.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.