• Transfer

Medie: Barcelona vil stjæle Real Madrid-talent

Getty Images
Annonce

Real Madrid-talentet César Gelabert skulle være et varmt emne i flere klubber, og nu melder ærkerivalenerne FC Barcelona sig også ind i kampen

Real Madrid har det de seneste år hentet godt ind med talentfulde offensivspillere i form af Vinícius Júnior, Rodrygo og senest Reinier, hvilket ikke efterlader meget plads til klubbens egne.

Det er måske de tanker, César Gelabert gør sig i disse tider, da den 19-årige midtbanespiller endnu ikke har forlænget sin aftale, der udløber til sommer næste år.

Det har derimod fået flere andre storklubber til at rette henvendelse mod den unge spanier, hvor de første meldinger gik på interesse fra Lyon, Dortmund og Arsenal.

Nu fortæller AS desuden, at selveste FC Barcelona holder øje med situationen i Madrid, og at man endda har spurgt ind til Castilla-spilleren.

Ifølge den spanske avis var catalanerne allerede ude efter Gelabert i 2015, hvor offensivspilleren i stedet valgte at prøve lykken i hovedstaden.

César Gelabert har i denne sæson spillet 13 kampe og scoret et enkelt mål for Castilla i den tredjebedste række.