• Transfer

Medie: Chelsea udpeger sommerens to store indkøb

Hakim Ziyech, Ajax
Getty Images
Annonce

Chelsea har ikke forstærket sig på vinterens transfermarked, men kigger allerede frem mod sommeren, hvor to navne ligger forrest i feltet

Chelsea appellerede deres transferkarantæne, og så fik de lov til at handle i januar alligevel. Den ret har de bare ikke gjort brug af endnu, og med kun et par dage tilbage, før vinduet lukker igen, kunne det godt se ud til, at Frank Lampard må nøjes med de samme spillere som i efterårssæsonen.

Men han kan i det mindste glæde sig over, at Chelsea efte rsigende har udset sig sommerens to primære transfermål allerede. Det drejer sig Leicester-backen Ben Chilwell, som også Manchester United er lune på, og Ajax-stjernen Hakim Ziyech. Det skriver ESPN.

Den engelske venstreback ville koste The Blues omkring 530 millioner kroner, mens Ziyechs pris lyder på 265 millioner, men Lampard vurderer at forstærkninger er en topprioritet.

“Vi tabte terræn sidste sommer (med karantænen, red.), og vi bliver nødt til at foretage os træk, så vi bevæger os fremad. Jeg har en klar fornemmelse af, hvor vi kan forbedre spillermaterialet. Så det står klart for mig. Pengedelen af det hele er ikke mit job, men jeg må være ærlig. Kortsigtede investeringer skal vi ramme rigtigt med,” udtaler manageren ifølge Football365.

Chelsea møder næste gang netop Leicester på udebane i Premier League. Den kamp spilles lørdag.