• Transfer

Medie: City og Liverpool i transferduel om Bayern-stjerne

Getty Images
Annonce

Ifølge Football 365 har både Manchester City og Liverpool udset sig Bayern München-profilen Thiago som et transfermål denne sommer

Thiago skiftede i sommeren 2013 de trykke rammer i FC Barcelona ud med en tilværelse i Bundesliga-klubben FC Bayern München.

Den vævre midtbanespiller blev hurtigt en favorit hos det tyske storhold, men efter syv år i klubben, kan det snart være slut. Den 29-årige kreatør har kontraktudløb næste sommer, og derfor skal han skydes afsted i år, hvis de nykårede Bundesliga-vindere skal have lidt mønt for ham.

Det er da bestemt heller ikke fordi, at der ikke er bejlere, der står klar til at hente ham – tværtimod.

Faktisk skriver Football 365, at Liverpool og Manchester City faktisk er i en direkte transferduel om at sikre sig Thiagos underskrift.

Historien bakkes op af den catalanske journalist Guillem Balague, der skriver på sin officielle Twitter, at Thiago har afvist alle tilbud om kontraktforlængelser fra Bayern, da han vil til Premier League.

Udover Thiago har også en række andre store fodboldstjerner kontraktudløb næste sommer, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.