• Nyhed

Medie: Conte vil ændre taktikken for Eriksen

Christian Eriksen, Inter
Getty Images
Annonce

Christian Eriksen kan se frem til at få en større rolle i Inter. Det skriver et af de største italienske medier

Inter hentede Christian Eriksen til klubben i vinterens transfervindue, men den danske landsholdsstjerne har siden haft svært ved at bide sig fast i holdets startopstilling.

Antonio Conte har haft sine problemer med at implementere ham i sit 3-5-2-system, som han stædigt har holdt fast i.

Nu skulle den italienske mestertræner dog være klar til at ændre systemet til 3-4-1-2, så Eriksen kan komme til at ligge lige bag de to angribere. Det skriver Sky Sports Italia.

Det italienske medie beretter samtidig, at danskeren kan se frem til at få en ledende rolle i resten af denne sæson.

“Eriksen har endelig muligheden. Vi har næsten ikke set ham folde sig ud endnu, og den reelle test kommer nu. Det ser ud til, at den tidligere Tottenham-spiller kan få en ledende rolle i anden halvdel af sæsonen. Med hans kvaliteter vil han være klar til det,” skriver mediet.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.