• Nyhed

Medie: Coutinho forlænger opholdet i Bayern

Philippe Coutinho for Bayern München
Getty Images
Annonce

Ifølge tysk Sky Sport har Philippe Coutinho forlænget sin kontrakt med Bayern München, så den løber frem til slutningen af august

Philippe Coutinho har siden sidste sommer været udlejet fra FC Barcelona til Bayern München.

Denne lejeaftale står lige nu til at udløbe ved udgangen af denne måned, men det tyske Sky Sports mener at vide, at den brasilianske boldkunstner har forlænget denne, så den nu løber frem til udgangen af august.

Grunden til dette skal findes i, at det i går blev offentliggjort, at Champions League spilles færdig i august, og her ønsker de nykårede tyske mestre at have Coutinho til rådighed.

Du kan læse mere om, hvordan resten 2019/20-udgaven af Champions League vil blive afviklet i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.