• Transfer

Medie: CV står fast og smækker stort prisskilt på Schwäbe

Schwäbe, CV
Getty Images
Annonce

Der er angiveligt gang i et godt gammeldags tovtrækkeri mellem Superliga-klubben Brøndby IF og Marvin Schwäbe

Transfersagaen med Brøndbys tyske keeper Marvin Schwäbe er langt fra forbi.

Først kom det ud, at der var lidt løs interesse fra en Bundesliga-klub og to 2. Bundesliga-klubber, men så blev det pludseligt meget konkret, da tysk Sky Sport mandag skrev, at VfB Stuttgart var meget tæt på at hente Brøndby-målmanden.

Det kan godt være, at den tyske traditionsklub er tæt på, men skal man tro BT, har Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen ikke tænkt sig at lade ham gå til spotpris bare fordi, at han har kontraktudløb om et år. Der skal over 10 millioner kroner på bordet.

“Ifølge Gronemann (sportsjournalist på BT, red.) skulle CV være rimeligt iskold i forhold til prisen på Schwäbe. Han vil have en god pris for Schwäbe, og som Gronemann hører det, vil han have over 10 millioner kroner,” fortæller værterne på podcasten “Transfervinduet” og fortsætter:

“Han har kun et år tilbage, og jeg fik jo fortalt for en uge siden eller to, at Schwäbe-baglandet ikke som sådan havde travlt. De ville hellere vente og lade ham skifte om et år.”

“Det lugter måske lidt af Schwäbe mod Brøndby, da det er fra begge lejre, at der ligesom blive ‘hardballet’ lidt. Fordi Schwäbe kan jo godt spille lidt på det med, at: ‘Om et år går jeg gratis. Jeg kommer ikke til at forlænge, så hvis I skal tjene noget på mig, bliver det nu’. Mens CV også bare kan være kold og sige: ‘Jamen så beholder vi dig bare i et år, hvis ikke vi får den pris, vi gerne vil have.”

Schwäbe har været i Brøndby siden 2018, hvor han kom til klubben fra Hoffenheim for en pris på lige under seks millioner kroner.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.