• Nyhed

Medie: Daramy kan komme til at vente længe på dansk pas

FC Copenhagen vs Vejle Boldklub - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

I første omgang lignede det, at Mohamed Daramy hurtigt kunne få sig et dansk pas, men nu tyder det på, at FCK-kometen kan komme til at vente en rum tid

FC Københavns Mohamed Daramy har ikke et dansk pas, og det håber hovedpersonen selv ganske snart at få lavet om på.

Planen har været, at Daramy snart skulle få sit danske pas, men ifølge Tipsbladet kan der ende med at gå lang tid, før spilleren kan repræsentere et dansk landshold.

Faktisk kan der gå helt op til halvandet ifølge mediet.

Det skyldes, at Daramys mor heller ikke har et dansk pas. Hun har søgt om det, men får det først efter, Daramy er fyldt 18 år.

Dermed får FCK-spilleren ikke automatisk et pas selv, som ellers er kutyme. Dermed skal han selv ansøge, og den proces kan potentielt tage lang tid, fortæller Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder ifølge Tipsbladet:

“Ved en normal ansøgning om indfødsret kan der let gå to år eller mere. Men hvis den unge fodboldspiller får dispensation, så sagen kan hastebehandles, vil jeg tro, at han i 2020 kan komme på efterårets lovforslag og så få statsborgerskab i foråret 2021. Det vil sige, at han “kun” skal vente i godt ét år i stedet for to år eller måske mere.”

Dermed går der formentlig minimum et år, før Daramy er dansk statsborger og kan stille op for et dansk landshold.

Loading