• Transfer

Medie: Diego Costa skal erstatte Libertadores-helt

Diego Costa, Atletico Madrid
Getty Images
Annonce

Diego Costa kan være på vej til en retur til Brasilien, da han sættes i forbindelse med et skifte til Flamengo, hvor han skal erstatte Gabigol

Ikke siden ungdomsårene har Diego Costa spillet fodbold i Brasilien, men nu kan han være på vej “hjem”.

Atletico Madrid-angriberen er født og opvokset i sambaens hjemland men er siden blevet nationaliseret spanier efter sine mange år i Madrid. Det er også blevet til 24 landskampe for Spanien.

Costa har været på kontrakt i Atletico siden 2007, bortset fra fire år i Chelsea, men nu kan det se ud til, at den barske frontløber vender tilbage til Brasilien.

Daily Mail skriver, at de nykårede mestre i Copa Libertadores, Flamengo, er på udkig efter en erstatning for Gabriel ‘Gabigol’ Barbosa, hvis lejekontrakt udløber til nytår.

Her skulle Diego Costa være udset som mulig erstatning, hvis ikke det lykkes at lave en handel med Inter, som ejer Gabigol.

Costas tidligere holdkammerat Luis Filipe har været i den brasilianske storklub siden sommer, og han har talt i positive vendinger om at skulle spille sammen med Costa igen.

Diego Costa har kontrakt med Atletico indtil sommeren 2021.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.