• Transfer

Medie: Dortmund skiller sig af med Thomas Delaney denne sommer

Getty Images
Annonce

Ifølge det tyske medie Bild vil Bundesliga-klubben Borussia Dortmund skille sig af med den danske midtbanespiller Thomas Delaney denne sommer

Corona-krisen har været hård for mange fodboldklubber, og dette er bestemt ikke nogen undtagelse i den tyske Bundesliga.

Her er storholdet Borussia Dortmund en blandt dem, der skal foretage besparelser, og ifølge det store tyske medie Bild kommer det til at gå udover den danske midtbanespiller Thomas Delaney.

Die Borussen er godt besat på den centrale midtbane, hvor Emre Can og Axel Witsel lader til at være førstevalg. Derfor er Delaney kommet i overskud, og af denne grund er han ifølge mediet kommet på en liste over stjerner, som klubben vil skille sig af med inden den kommende sæson.

Delaney skiftede til Dortmund fra Werder Bremen i sommeren 2018, og siden da er det blevet til 52 kampe, 3 mål og 6 seks assists. Han har kontraktudløb i 2022.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.