• Transfer

Medie: Eftertragtet Barcelona-stjerne kan fås for 75 millioner

Getty Images
Annonce

Philippe Coutinho kan være at finde i England igen i næste sæson. Barcelona vil leje brasilianeren ud for 75 millioner kroner

Drømmeskiftet til FC Barcelona er mildest talt ikke gået som håbet for Philippe Coutinho, og den brasilianske playmaker har i denne sæson spillet på lån i Bayern München. Den tyske storklub ser ikke ud til at ville gøre brug af deres købsklausul, og derfor overvejer Barcelona nu at sende Coutinho ud på lån igen efter sommerferien.

Det er flere klubber i England efter sigende interesserede i. Især Chelsea og Arsenal har været sat i forbindelse med den tidligere Liverpool-stjerne, og ifølge Barcelona-avisen Mundo Deportivo kan de få lov at leje Coutinho for en sæson for 75 millioner kroner. Det skriver Football365.

Catalanerne vil dog også indføje en obligatorisk købsklausul på 525 millioner kroner i en given kontrakt. Det er imidlertid markant lavere end den nuværende, ikke-obligatoriske købsklausul på 900 millioner kroner, som Bayern München har.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.