• Nyhed

Medie: Ekstra udskiftninger også tilladt i næste sæson

Getty Images
Annonce

I øjeblikket er det tilladt at skifte fem spillere ud i løbet af en kamp, og sådan kommer det ifølge The Athletic også til at være i næste sæson

Efter coronavirussens nedlukning af stort set alle fodboldligaer i foråret fik klubberne lov til at gøre brug af fem udskiftninger i stedet for de normale tre af slagsen i løbet af deres kampe.

Og sådan kommer det også til at være i næste sæson. Det erfarer The Athletic.

Mediet mener at vide, at The International Football Association Board (IFAB) i løbet af de kommende dage vil vedtage en forlængelse af de nuværende retningslinjer for antal udskiftninger.

Årsagen til forlængelsen er angiveligt, at også næste sæsons kampprogrammer i de forskellige ligaer vil blive særdeles sammenpresset, og at man med fem udskiftninger vil forsøge at undgå for mange skader.

Det bliver op til de enkelte ligaer at beslutte, hvorvidt de fem udskiftninger skal bevares, eller om man vil skrotte reglen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.