• Nyhed

Medie: Endnu en Barcelona-legende siger nej til trænersædet

Ronald Koeman, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Xavi har sagt nej til at blive ny manager i FC Barcelona, og nu følger den hollandske landstræner Ronald Koeman trop

FC Barcelona vil gerne udskifte manager Ernesto Valverde. Det forsmædelige Supercopa-nederlag mod Atlético Madrid ser ud til at have været dråben, der fik bægeret til at flyde over i den catalanske storklub, der over de sidste dage har forsøgt at overtale klublegenden Xavi til at tage over med øjeblikkelig virkning.

Men den tidligere midtbanegeneral har pænt sagt nej til Barcelona med beskeden om, at han først ville være klar til at tage over til sommer. Og nu følger et andet klubkoryfæ trop.

For ifølge El Mundo Deportivo har Barcelona også tilbudt Valverdes varme sæde til Ronald Koeman. Men den nuværende hollandske landstræner har givet samme svar som Xavi, da han ikke vil forlade Oranje før sommerens EM-slutrunde er afviklet.

Ernesto Valverde er derfor i skrivende stund stadig manager i FC Barcelona, men et skifte på den position virker til at være særdeles nært forestående.

Loading
x