Medie: Eriksen siger nej til 80 millioner om året i Tottenham

Christian Eriksen, Tottenham

Christian Eriksen vil væk fra Tottenham og ifølge The Mirror har danskeren derfor sagt nej til et kontrakttilbud til en værdi af over 80 millioner kroner om året

Efter påstået interesse fra klubber som Real Madrid og Manchester United henover sommeren, er den nye Premier League-sæson gået i gang uden ændringer i Christian Eriksens situation i Tottenham. Danskeren har kun et år tilbage af sin nuværende kontrakt og har åbent udtrykt ønske om en ny udfordring i karrieren, men et salg har ikke materialiseret sig endnu.

Og nu mener The Mirror at vide, at playmakeren har takket nej til en stor ny kontrakt hos Spurs. London-klubben skulle have tilbudt en forlængelse til en værdi af mere end 80 millioner kroner per sæson, men det har altså ikke interesse for Eriksen, der er fast besluttet på at skifte klub. Det skriver AS.

Pochettino: Beckham ønsker, at han kunne spille for os

David Beckham har efterhånden været pensioneret i en tid, men Mauricio Pochettino afslører nu, at han ville elske at spille på Tottenhams nye stadion

Mediet fortæller videre, at Eriksen ved at sige nej nu, håber på, at Tottenham vil sælge ham inden de europæiske transfervinduer lukker i de næste uger. Klubben selv nægter, at de skulle have tilbudt en ny kontrakt til deres nordiske stjerne.

Christian Eriksen har medvirket i begge Tottenhams Premier League-kampe i denne sæson.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her