Medie: Fanfavorit vil væk fra Bayern München

Thomas Müller, Bayern München

Thomas Müller er ikke tilfreds med den nye rolle som bænkevarmer i Bayern München og ønsker derfor at forlade klubben allerede til januar

For femte kamp i streg startede Thomas Müller på bænken, da Bayern München i weekenden tabte 1-2 til Hoffenheim i Bundesligaen.

Det er ikke ligefrem en vant position for tyskeren, som i 2014 var med til at vinde VM med Tyskland, og som har haft en stor aktie i Bayern Münchens utallige mesterskaber de senere år.

Hovedpersonen selv er ifølge det tyske medie Bild slet ikke tilfreds med sin situation og ønsker derfor et klubskifte, når transfervinduet åbner på vid gab i januar.

Corentin Tolisso, Bayern München

Bayern-spiller klarmeldt efter frygt for hjerteproblemer

Der var frygt for et hjerteanfald til dagens træning i Bayern München, da Corentin Tolisso pludseligt satte sig og tog sig til brystet

Efter nederlaget til Hoffenheim slog cheftræner Niko Kovac fast, at Müller ikke længere var en fast starter, og det kan udelukkende have været brænde på tyskerens bål.

Den manglende spilletid skyldes blandt andet, at Philippe Coutinho er kommet til klubben på en lejeaftale i sommer, og brasilianeren har siden da tyvstjålet tyskerens plads på holdkortet.

Klubber som Manchester United, Arsenal og Liverpool har i de forgange år vist interesse for Müller, men der er endnu ingen rygter om, at nogen af de tre klubber, eller andre klubber for den sags skyld, skulle have sigtekornet rettet mod den nuværende Bayern München-spiller.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her