• Nyhed

Medie: FC Barcelona har udløst Braithwaites klausul

Martin Braithwaite, Leganés
Getty Images
Annonce

Spansk medie rapporterer nu, at FC Barcelona udløser Martin Braithwaites frikøbsklausul. Der mangler derfor kun en underskrift

Der blev tidligere på dagen skrevet om, at FC Barcelona ville udløse Martin Braithwaites frikøbsklausul i løbet af onsdagen, og det er angiveligt blevet gjort.

Det spanske medie Sport kan nemlig afsløre, at FC Barcelona har meddelt det spanske fodboldforbund, at de udløser Martin Braithwaites frikøbsklausul i Leganés.

Den skulle efter sigende være på omkring 135 millioner kroner.

Nu mangler blot underskriften og præsentationen, og så er Martin Braithwaite officielt FC Barcelona-spiller.

FC Barcelona forventer at kunne præsentere den danske landsholdsspiller i løbet af torsdagen, hvor de ligeledes håber på, at han kan træne med sin nye holdkammerater for første gang.