• Transfer

Medie: FCK er klar til at slå transferrekord i Superligaen

FC Nordsjalland vs Vendsyssel FF - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

FC København er ifølge Ekstra Bladet klar til at slå rekorden for største handel mellem to Superliga-klubber ved at hente Victor Nelsson i FC Nordsjælland

FC Københavns slovakiske forsvarsspiller Denis Vavro har i dag været til lægetjek i den italienske Serie A-klub SS Lazio, og det er kun formaliteter, som skal på plads, før han kan kalde sig Lazio-spiller.

De danske mestre har dog allerede udset sig en erstatning til den 23-årige centrale back.

Vavro skal nemlig erstattes af en endnu yngre model i form af FC Nordsjællands Victor Nelsson, og hvis man skal tro Ekstra Bladet, bliver det den største handel, som er fundet sted mellem to Superliga-klubber.

De påstår nemlig, at FCK er klar til at smide hele 27 millioner kroner for Nordsjælland-kaptajnen.

Løverne fra Østerbro har allerede handlet ind i Superligaen tidligere på ugen, hvor de købte Jens Stage for 18 millioner kroner i AGF.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.