Medie: FCK har haft følehornene ude efter U21-helt

Ifølge B.T har de danske mestre fra FC København taget kontakt til FC Nordsjælland i håbet om at hente Andreas Skov Olsen

Det bare 19-årige FC Nordsjælland-talent Andreas Skov Olsen har haft forrygende sæson i Superligaen, hvor han bankede 22 mål i kassen.

I torsdags formåede han desuden at sikre det danske U21-landshold tre point til EM mod Østrig, da han leverede en assist og scorede et mål til trods for, at han kun fik 20 minutter på banen.

I dag kan B.T så afsløre, at de nykårede danske mestre fra FC København i slutningen af sæsonen forhørte sig i FC Nordsjælland omkring Skov Olsen og muligheden for at hente ham til klubben.

Birkir Bjarnason

Islandsk FCK- og FCM-emne virker tabt

Birkir Bjarnason bekræfter, at der er kontakt mellem ham og to engelske klubber, og dermed kan han være tabt for FC København og FC Midtjylland

Skov Olsen fortæller selv, at han godt var klar over, at der var interesse, men siger også, at der nok ikke er den store mulighed for et skifte, så længe Robert Skov er i klubben.

“Det gode ved det er, at det er i Danmark også. Det er den største klub i Danmark. Men jeg ser ingen grund til at skulle tænke over det, før jeg har set Robert (Skov, red.) skrive under på en ny kontrakt et andet sted (smiler). Så det har jeg egentlig ikke tænkt videre over,” siger Andreas Skov Olsen til B.T.

FCK-træner Ståle Solbakken skulle desuden have gjort det klart, at der ville være tale om en rekordhandel i dansk fodbold, hvis han skulle hentes.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her