• Transfer

Medie: FCK vil nappe AaB-topscorer

Getty Images
Annonce

Ifølge Ekstra Bladet har FC København set sig lune på AaB’s unge angriber Mikkel Kaufmann

Mikkel Kaufmann har i denne sæson fået sit store gennembrud for AaB i 3F Superligaen, hvor han i den grad har steppet op i fraværet af Tom van Weert.

Den unge hjørringenser har i 17 kampe formået at score 7 mål i Superligaen, hvilket gør ham til topscorer for AaB i denne sæson.

Når man præsterer sådan i en alder af bare 19 år, vækker det ikke overraskende interesse fra større klubber, og det er heller ikke en undtagelse for Kaufmann.

De forsvarende danske mestre fra FC København skulle nemlig have set sig lune på skarpretteren, der har kontrakt med AaB frem til 2023.

Tidligere i dag har FCK dog udtalt, at de ikke regner med at skulle hente store profiler i 2020, som tilfældet har været i de seneste år. Spørgsmålet er så, om et køb af Kaufmann er at betragte som dette.

Loading