Medie: Fire klubber kæmper om FCN’s offensive komet

Tidligere på ugen kom det frem, at Real Sociedad er meget interesserede i Andreas Skov Olsen, men også tre andre klubber har angriberen i kikkerten

Der venter et nervepirrende transfervindue for unge Andreas Skov Olsen og FC Nordsjælland denne sommer.

Den 19-årige FC Nordsjælland-spiller har imponeret alt og alle med sine 22 Superliga-mål i den forgangne sæson.

Det har fået flere europæiske klubber op af stolene, og så sent som onsdag kom det frem, at Real Sociedad og FC Nordsjælland i denne uge skulle holde møde med henblik på en handel.

Kian Hansen fra FC Nordsjælland

Derfor var Kian Hansen ikke med mod Brøndby

FC Nordsjællands Kian Hansen mødte for sent til et møde mandag og måtte derfor sidde på bænken mod Brøndby søndag aften

Men ifølge Ekstra Bladet er den spanske La Liga-klub langt fra ene om at have et godt øje til Skov Olsen.

Også Bordeaux, RB Leipzig og CSKA Moskva skulle ifølge avisens oplysninger være inde i billedet, selvom angriberen angiveligt er mest fristet af et skifte til Real Sociedad.

Problemet er, at den spanske klub i øjeblikket bliver overbudt af andre interesserede klubber, og FC Nordsjælland vil selvfølgelig helst tjene så mange penge som muligt på et salg af Skov Olsen.

Spørgsmålet er også, om FC Nordsjælland kunne finde på at vente med at træffe en afgørelse til U21-EM er overstået. Her kan angriberens værdi nemlig stige enormt, hvis han og det danske hold får succes.

1 KOMMENTAR

  1. Hvis Andreas Skov lige kunne tage et skridt op i Superligaen inden han skydes af så tror jeg hans chancer for succes vil være noget højere. Et år eller to i FCK eller sågar et smut forbi FCM.

    Jeg tror han sælges nu for en fornuftig sum med en solid videresalgsklausul.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her