• Nyhed

Medie: Galatasaray jagter Brøndby-komet

Morten Frendrup, Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Ifølge det tyrkiske medie AksamSpor har Galatasaray-træner Fatih Terim udset sig Brøndby IF’s unge midtbanespiller Anis Ben Slimane

Den bare 19-årige Brøndby-midtbanespiller Anis Ben Slimane har fået lidt af et gennembrud i foråret.

Selvom det kun er blevet til fire kampe, et enkelt mål og en enkelt assist, har han altså været sprudlende sin unge alder til trods.

Med sådan nogle præstationer er det heller ikke så underligt, at Slimane er kommet på radaren i flere store udenlandske klubber.

Nu har også en af de helt store tyrkiske klubber meldt sig ind i kampen om den unge danske.

I hvert fald skriver det lokale medie AksamSpor, at holdets træner Fatih Terim er ivrig efter at få ham til klubben.

Træneren har netop været indlagt på hospitalet med coronavirus, men nærmest med det samme efter sin udskrivelse, gik han i gang med at kigge på potentielle transferemner, og her skulle Slimane altså være en varm kartoffel.

Da Arsenal viste interesse fik de angiveligt at vide, at prisen på midtbanespilleren lyder på 37 millioner kroner. Den slags penge plejer dog ikke at skræmme de store tyrkiske klubber væk.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.