• Transfer

Medie: Gerrard vil hente Skov Olsen til Skotland

Andreas Skov Olsen, Bologna
Getty Images
Annonce

Andreas Skov Olsen kan stå foran et exit i Bologna denne sommer, og nu meldes der om interesse fra Steven Gerrard og Rangers

Der meldes i disse dage om stor interesse for Andreas Skov Olsen, efter det kom frem, at Bologna angiveligt vil forsøge at skille sig af med det danske stortalent denne sommer.

Der har allerede været snak om interesse fra Besiktas og FC København, og nu skulle skotske Rangers FC også melde sig ind i kampen.

Ifølge Gazzetta dello Sport har Rangers, med Steven Gerrard i trænersædet, forhørt sig om muligheden for at leje Skov Olsen i den kommende sæson, men det er afvist af italienerne. Det skriver Sports Witness.

Klubben er ikke interesseret i at leje kantspilleren ud. I stedet må bejlere efterhånden erkende, at kun et permanent skifte kan komme på tale.

Bologna hentede sidste sommer Skov Olsen til klubben fra FC Nordsjælland for 45 millioner kroner.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.