• Transfer

Medie: Højbjergs Tottenham-skifte er på trapperne

Mourinho, Højbjerg
Getty Images
Annonce

Pierre-Emile Højbjerg har været kædet sammen med Tottenham i et stykke tid, og nu melder The Telegraph, at en handlen er tæt på at være på plads

Southampton tog tidligere på sommeren anførerbindet af Pierre-Emile Højbjergs arm, fordi danskeren afviste at forlænge kontrakten med klubben, som udløber næste sommer.

Det var der måske en god grund til. Den danske landsholdsspiller er ifølge The Telegraphs oplysninger nemlig meget tæt på at kunne kalde sig Tottenham-spiller.

Mediet skriver, at transfersummen lyder på 15 millioner pund, hvilket svarer til omtrent 125 millioner kroner.

Går handlen igennem, bliver Højbjerg altså Tottenham-manager Jose Mourinhos første indkøb denne sommer.

En eventuel handel vil desuden sende penge i både FC København og Brøndbys retning i form af såkaldte solidaritetspenge, som tidligere klubber modtager.

Der vil være tale om et beløb i omegnen af 1,5 millioner kroner, som ryger i Brøndbys klubkasse, mens FC København får omtrent 600.000, hvis transfersummen på 125 millioner kroner er korrekt.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.